Nå, nu har vi vist brug for lidt ro!
Da vi kom hjem fra Belgien havde vi kun et par dage hjemme, hvorefter vi kørte mod Stockholm. Anstrengende tur! Det var utrolig varmt og den parkeringskælder hotellet havde lovet var aflåst og kold, så hundene kunne være i bilen var varm som en sauna. Så der turde vi ikke efterlade vores hunde - det var simpelthen for varmt. Så vi måtte have 8 hunde med ind på værelset. Med det resultat at jer hver aften skulle bære tre store og tunge udstillingsbure op på værelset og hver morgen bære de samme bure ned i bilen igen. Dette plus en tre årig med dertil hørende klapvogn samt otte hunde, der alle skulle ud at gå mindst tre gange om dagen gjorde det hele lidt trættende.
Derudover var jeg meget skuffet over udstillingerne, svensk kennel klub kunne virkelig lære noget af andre lande. Det var utrolig dårligt arrangeret og begge dage holdt man i kø i flere timer bare for at parkere. De har jo kendt antallet af tilmeldte hunde på forhånd så det kan vel ikke være kommet som en overraskelse, hvor mange biler der kom. Så ville det have været normalt at sætte noget mandskab ind til at styre parkering mm. Begge dage gik der næsten to timer fra vi ankom på udstillingsstedet til vi var kommet ind - det er bare ikke godt nok i mine øjne, når man har betalt over 700 kr. per hund for at være med.
Nå man det dårlige arrangement blev opvejet af gode resultater. På world lagotto showet om lørdagen vandt Lapinlumon Hesperus en juniorklasse med 25 deltagere! Han sluttede som 2. bedste han med certifikat - ud af 77 lagotto hanner! Hvor var det bare flot kun lige 1 år gammel! Jeg er så stolt af både ham og Siv der gjorde det så godt. Der var næsten 200 lagottoer tilmeldt i alt.
Om søndagen blev han nummer to i en lige så stor juniorklasse, kun slået af den italiener der blev nummer 2 om lørdagen.
Hos lapphundene vandt Lapinlumon Tuiskuturkki unghundeklassen med excellent og klarede sig rigtig flot.
Glæden blev dog i stor stil ødelagt på vej hjem. Da vi kørte fra Stockholm mandag morgen regnede det kraftigt og vi kørte derfor - heldigvis - ikke hurtigt. Ca 30 km uden for Stockholm kørte en lastbil pludselig ud i os i vores bane, da den åbenbart ikke have set os. Vi blev nødt til at trække til siden og kom ud i en stor sø af vand der lå - bilen skred direkte ind i autoværnet. Heldigivs kørte vi ikke hurtigt og heldigvis skete der hverken noget med os eller hundene. Men puh ha for et chok. Det var heldigt det var formiddag og ingen stor trafik, så der ikke var andre, der kørte ind i os! Falck var super hurtige til at få sendt autohjælp ud som hentede mig og bilen. Min mor og Esther tog politiet med, da der ikke var plads i autohjælpsbilen til dem. De kørte os alle til et mercedes værksted hvor vi kom til at tilbringe hele dagen. Mekanikerne konkluderede hurtigt at bilen var totalskadet. Akslen der holder de to forhjul var knækket og det ville ikke kunne betale sig at reparere sagde de. Skaden var derfor en kasko skade og det var vores forsikrings selskab vi skulle have fat i. De sagde da også, at vi havde ret til en lejebil og at de nok skulle få os hjem, men der skete bare ikke mere. Vi talte mange gange med sos international som skulle tage sig af det, uden der skete noget som helst. Til sidst kl. 17 om eftermiddagen var jeg så træt af at vente og det værksted vi sad på skulle til at lukke, at jeg gik hen og lejede en bil selv. Vi begyndte derefter at pakke alt over i den og ved syv-tiden var vi klar til at køre. Det gik dog langsomt, jeg havde på ingen måde lyst at køre stærkt, det regnede. Og hundene og Esther var alle trætte og sultne. Så efter ca en time måtte vi stoppe og finde et hotel. Min mor og Esther kunne få noget mad og jeg kunne gå igang med at fodre hundene og gå med dem. Næste dag kørte vi videre og sent tirsdag aften var vi endelig hjemme igen.
Vi skulle have været til Bornholm onsdag formiddag, men det kunne jeg ikke overskue. Havde faktisk mest lyst til at blive hjemme. Men vi havde allerede betalt 5 dages ophold i ferielejlighed, billet samt tilmeldt en masse hunde to dage. Til sidst blev vi enige om at prøve at udskyde rejsen og så alligevel tage afsted. Det var også mig, der havde rosetterne til udstillingen, så følte mig skidt tilpas over ikke at nå frem med dem.
Bornholmstrafikken lavede voret billet om til torsdag, så vi fik en enkelt dag hjemme inden vi pakkede og kørte igen.
Heldigvis havde vi en utroligt hyggelig tur på Bornholm. Vi slappede af, boede et skønt sted, hundene hyggede sig og fik gået ture både i almindingen og ved stranden. Så vi var faktisk glade for vi kom afsted og fik en positiv oplevelse efter al den stres i Stockholm. På udstillingerne gik det også godt. Aslak blev bedste hvalp i racen begge dage og BIS1 hvalp lørdag og Osmo blev bedst i racen om lørdagen og Macce blev bedst i racen om søndagen. Både Sia og Gilbert fik sig et certifikat med hjem søndag. Så det blev rejsen værd.
Mandag kom vi hjem og nu har vi endelig lidt tid at slappe af herhjemme og tage det stille og roligt. Nu skal vi bare finde ud af, hvornår vi får en bil igen....
På den også lidt mindre positive side har jeg talt med ejerne af Lapinlumon Ulpukka. Hun bor i Tyskland og de havde besluttet, de ikke ville have hende mere. Jeg talte med ham og ifølge ham selv var hun en utroligt glad, sød og venlig ung tæve som var velopdragen og som de havde været glade for. Men de skulle på ferie nu og det passede ikke med ferieplanerne at have hund! Jeg spurgte om de ikke kunne få hende passet, men han mente generelt at det var så besværligt at have hund, fordi de så ikke bare kunne gå ud og gøre det, de havde lyst til! Jeg holder aldrig op med at blive dybt chokeret over mennesker med denne indstilling - det værste er, de har to små børn som er glade for deres hund! Nå, men jeg ønsker ikke at nogen af mine hunde skal bo hos folk der værdsætter dem så lidt, så jeg sagde jeg vil have hende tilbage ifølge det vi heldigvis altid aftaler i vores købskontrakt. Så jeg får hende på lørdag. Desværre har de fået hende stereliseret, så hun kan aldrig bruges i avl. Men hun kan jo godt udstilles og ellers være en god familiehund og træningskammerat. Ifølge deres egne ord elsker hun andre hunde, så hun kunne være et muligt emne for nogen der allerede har en hund og ønsker en kammerat eller nogen der venter på en hvalp og senere ønsker sig to hunde, de kunne jo så have en voksen til at tage sig af hvalpen og opdrage når den kom. Raja som hun kaldes bliver 2 år til december. Nu skal jeg lige have hende hjem først og se, hvordan hun er, at der virkelig ikke er nogen problemer med hende. Men er der nogen af jer derude, der kender nogen der kunne være interesseret i at give Raja et godt nyt hjem, må I meget gerne give mig besked!
Og så slutter jeg lige af med lidt positivt. Mia´s to drenge, Lapinlumon Esimerkki og Lapinlumon Elämänilo er nu blevet knap 4 uger gamle og de er bare SKØNNE. Her lige et par billeder fra da de fyldte tre uger.
