Fredag formiddag kørte vi mod Bruxelles i Belgien, vores håb var at få et cacib eller to.
Vel fremme fandt vi ud af, at Bruxelles bestemt ikke er en let by at køre i. Vores GPS havde store kvaler og det tog laaang tid at finde vores hotel. Men vi fandt det og boede smukt midt i centrum. Lørdag morgen kørte vi afsted til udstillingen i god tid og var der allerede lidt over 8. Smart træk da vi kom ind helt uden at stå i kø.
Vi fandt den ring vi skulle være i og begyndte at gøre klar. Dommer var racespecialist fra Finland, Marja Talvitie som har været formand for lapphundeklubben i Finland i mange år.
Først i ringen var Lapinlumon Aslak som baby. Han fik den bedst mulige bedømmelse og skulle derefter konkurrere med den anden baby Pakkasukon Pipsa. Her vandt Aslak og blev bedste baby i racen.
Derefter var det Macces tur. Han vandt uden problemer bedste han, certifikat, cacib og belgienvinder 2008. 2. bedste han var Ukalouk des Chevaloupgreg. Der var en tredie han tilmeldt også, men han fik kun en 2. eller 3. præmie så deltog ikke i konkurrencen om bedste han.
Derefter var det tævernes tur. Totti ( Lapinlumon Yllätys ) var om fredagen blevet ni måneder og gik dermed fra hvalpeklassen og i juniorklasse. Men hendes unge alder var inget problem, hun vandt med excellent og fik certifikat, blev bedste tæve og BIM! Sikke en præstation i så ung en alder.
Mimmi vandt sin klasse, men fik desværre ikke cert og cacib. To dage inden afrejse tabte hun al sin pels. Når Mimmi fælder kommer det altid lige på en gang og så taber hun det hele. Dårlig timing at det skete nu :) Men pyt med det, vi var stadig tilfredse. Der var nu en lang dags venten, heldigvis har de i Belgien fine frokost restauranter på udstillingsstedet, så vi kunne side og få os en god frokost. Det kunne Danmark godt lære noget af, det var sjovere end en pølse.
Det blev tid for de afsluttende finaler og med live musik, krystal lysekroner og kæmpe blomsteropsatser havde Danmark også her lidt at lære. Aslak var den første der skulle i ringen til bedste baby. Der var 70-80 babyer i ringen som var helt fyldt ud. Stor var derfor vores glæde, da dommeren pillede 10 ud til en finale og Aslak var iblandt dem. Han gjorde det bare så fint og vi var meget stolte af ham. Desværre var han ikke iblandt de 4 der blev placeret, men det var flot alligevel. Senere var det Tottis tur i ringen til bedste junior, hun havde et anfald af frækhed og havde mere travlt med at bide i sin snor og lege med den keeshond, der stod bag hende, så det blev forståeligt nok ikke til mere for hende. Men det er også helt ok. Så unge hunde skal have lov at have mulighed for at pjatte lidt og ikke gøre det perfekt. Til sidst var det Macces tur til gruppefinalen.
Da Macce kom var han svær at vise, han satte sig ned hele tiden og var ret vild. Nu er han dog blevet meget bedre efter intensiv træning og her gjorde han det bare perfekt. Han løb som en drøm og så virkelig godt ud. Og vi blev da også pillet ud blandt seks til en semifinale. Jeg tænkte åh, bare det ikke er os, der er en af de to, der skal ud, men det var det ikke og jeg var så glad og tænkte, så blev vi nok nummer fire. Men speakeren råbte en anden op som nummer fire og som nummer tre. Og pludselig stod vi kun mig og Macce og huskyen tilbage, da speakerne på både fransk og flamsk råbte at vinderen var lapinkoira. Sikke en overraskelse og sikke en præstation.
Macce solede sig i berømmelsen og al fotograferingen. Han blev fotograferet til mange hundeblade i hele Europa og så mange mennesker kom for at spørge til racen.
Det ændrede jo unægtelig vores planer noget, da vi skulle være kørt hjem søndag morgen. Men vi valgte at blive. Vi havde et super hotel der gik med til at lade vores bil og hundene stå i deres aflåste garage. Så jeg startede dagen med at gå en lang tur med hundene i byen mens Michal stadig sov og derefter kom de i bilen. Garagen var kold, så bilen ikke blev varm og ingen kunne stjæle hundene. Derefter tog vi på sightseeing. Vi så både byens berømte kirker, rådhus, europaparlamentet og meget mere. Vi spiste en dejlig frokost på en italiensk restaurant og så var vi klar til at køre tilbage til udstillingen. Vel fremme gik jeg endnu en lang tur med hundene, udstillingen blev holdt i en park, der blev brugt til verdensudstillingen engang i 50erne, så her var mange spændende bygninger at kigge på, blandt andet en 100 meter høj kopi af et uranium atom. Da hundene var blevet godt luftet gik vi ind og gjorde klar.
Dommeren til BIS var en belgisk dommer. Allerede i opstillingsringen sagde han til mig, at "spidshunde skal have stående ører". Åh nej tænkte jeg, ikke et til af disse fjolser. Så jeg vidste Macce ikke ville få en god placering. De placerede alle 10 gruppevindere og Macce endte som BIS9. Efterfølgende kom 5-6 af de andre dommere hen til mig og sagde, at de syntes det var meget forkert og at Macce helt sikkert skulle have været med i top 5. Marja Talvitie var meget skuffet og sagde, at hun havde diskuteret Macces ører med belgieren allerede aftenen før, men at han ikke ville lytte til hende. Hun ville nu se, om der evt. kunne sendes et brev fra Finland til de forskellige landes kennelklubber om, at finsk lapphund gerne må have knækører, således at deres dommere kan lære det. Det ville jo være skønt. Men lige meget hvad, var vi utroligt glade for resultatet og stolte over vores Macce.
Så stolte at de 800 km hjem til Danmark næsten gik som en leg :)
Herover et billede af Aslak i finalen samt et par af Macce.
